Når overskriften er 7 generationer, er det bestemt en ordlyd med en hel del modificationer.
Skulle indholdet passe nøjagtigt ville det betyde (med udgangspunkt i mit barnebarn, Mathilde) at der skulle være:
Mit barnebarn
2 forældre
4 bedsteforældre
8 oldeforældre
16 tipoldeforældre
32 tiptipoldeforældre og
64 tip-tip-oldeforældre
og... dertil kommer så hvert slægtleds søskende.
Dels har jeg slet ikke alle disse informationer og dels ville det blive alt for omfattende til en hjemmeside af denne art.
Derfor har jeg valgt, at overskriften skal dække familiemedlemmer i lige linie fra Carl Holberg (som var født i 1834) til mit barnebarn Mathilde (som var født i 2000).